søndag den 10. marts 2013

Vinteren kommer tilbage.

Vi fik en kort forsmag på forår og varme, hvilket var rigtig rart. Men desværre også alt for kort.
For kulden og vinteren kom tilbage, og har sat sig godt fast igen, med kraftig vinde og bidende kulde.
Der kan også falde lidt sne, eller hvis DMI har ret, får vi mellem 5- 8 cm sne i dag, og kraftig snefygning.
Så det er frem med vanter, hue og den varmeste vinterjakke, for den vind går igennem marv og ben.
FRA DMI:
Der er risiko for snefygning i de sydøstlige dele af landet. Fra i aften kommer der sne, som især vil falde i det sydfynske øhav, på Lolland-Falster og i Sydsjælland, på Møn og på Bornholm. Der ventes frem til søndag formiddag at falde mellem 5 og 8 cm. Da der samtidig ventes hård vind til hård kuling fra øst og nordøst, vil der være risiko for snefygning mange steder i området. Snefaldet ventes i løbet af søndag formiddag at afløses af snebyger, mens den kraftige blæst og snefygningen ventes at fortsætte hele søndagen. Natten til mandag vil det især være på Bornholm der er snebyger og snefygning.

Næste uge forbliver det koldt, dog stilner vinden lidt af. Men temperaturen kommer dårligt over frysepunktet. Det er vinde som kommer oppe fra Sibirien, der giver os denne kulde.



På trods af kulden nu kommer igen, nåede forårsvarmen at sætte sit præg på bla. planterne, så som de første blomster tittede frem.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar